Pige ved træ og børn der leger på legeplads i baggrunden
start på hovedindhold

Dagligdagen

Læs hvordan dagligdagen er tilrettelagt i institutionen, fra vi åbner om morgenen, til vi lukker om eftermiddagen.

Vuggestuen

Kl. 06.30: Børnene begynder at møde ind. Vi tilbyder morgenmad i vores alrum frem til kl. 07.20.

Kl. 07.15: Børnene begynder at gå ind på deres egne stuer. Der tilrettelægges aktiviteter og leg frem til formiddagsmaden.

Kl. 08.30: Vi spiser formiddagsmad og holder samling. Samling i vuggestuen kan være fx sang og bevægelse.

Kl. 09.30: Vi laver dagens aktiviteter. Det kan f.eks. være en gåtur i nærområdet, udforske vores motorikrum, en tur på biblioteket eller at komme ud at få lidt frisk luft på legepladsen. Vi nyder også ture på vores ladcykler ind til Randers by eller mod endnu mere skov og dyr.

Kl. 10:45: Vi spiser frokost, hvor vi har fokus på det nærværende måltid og dialog med børnene.

Kl. 12.00: De fleste børn sover. Resten leger inde eller er på legepladsen med børnehavebørnene.

Kl. 14.00: Vi spiser eftermiddagsmad.

Kl. 15.00: Vi hygger og leger inde eller ude, indtil vi skal hjem.

Vi forsøger så vidt som muligt at tilpasse os børnenes søvnrytmer. Hvis dit barn har brug for en lur om formiddagen eller sen eftermiddag, kan du lave en aftale om dette med personalet på barnets stue.

Børnehaven

Kl. 06.30: Børnene begynder at møde ind. Vi tilbyder morgenmad i vores alrum frem til kl. 07.20.

Kl. 07.15: Børnene begynder at gå ind på deres egne stuer. Der tilrettelægges aktiviteter og leg frem til formiddagsmaden.

Kl. 09.00: Vi spiser formiddagsmad og holder samling. Til samlingen snakker vi om dagens aktiviteter, aktuelle emner, fortæller om oplevelser, synger, rimer eller får fortalt historier.

Kl. 09.30: Dagens aktiviteter starter. Der er aktiviteter både inde og ude. Aktiviteterne foregår som udgangspunkt i mindre grupper, da vi oplever, at børnene opnår størst nærvær, læring og udvikling på den måde. Vi nyder at tage på ture på vores ladcykler, både ind til Randers by og mod endnu mere skov og dyr. Derudover holder vi af at tænde op i vores bål i både Troldebo og Æblehaven.

Kl. 11.00: Vi spiser frokost, hvor vi har fokus på det nærværende måltid og dialog med børnene.

Kl. 12.00: Vi leger på legepladsen.

Kl. 14.00: Vi spiser eftermiddagsmad.

Kl. 15.00: Vi hygger og leger inde eller ude, indtil vi skal hjem.

Troldebo

Kl. 06.30: Børnene begynder at møde ind. Vi tilbyder morgenmad frem til kl. 07.20.

Kl. 07.30: Børnene leger, spiller spil eller er med til de aktiviteter, de voksne sætter i gang. Ret hurtig efter går vi på legepladsen, hvor børnene går i gang med lege med deres venner eller udfordre deres kroppe ved at klatre eller gynge.

Kl. 09.00: Vi spiser formiddagsmad og holder samling. Til samlingen snakker vi om dagens aktiviteter, aktuelle emner, fortæller om oplevelser, synger, rimer eller får fortalt historier. I Troldebo foregår samling ofte udenfor på vores træstubbe ved bål stedet. Vi holder samling i 2 eller 3 grupper for at tilgodese de forskellige aldres interesser og behov.

Kl. 09.30: Som udgangspunkt er vi på ture ud af huset tirsdag, onsdag og torsdag. Nogle dage tager hele gruppen afsted, og andre dage deler vi os op i mindre grupper. Vi nyder også at tænde op i vores bål, snitte en pind eller gå på jagt efter krible-krable-dyr, som efterfølgende skal vises frem og undersøges.

Kl. 11.00: Frokosten nydes under vores overdække. Hvis vi er på tur, tager vi madpakke med.

Kl. 11.30: Vi leger på vores dejlige legeplads sammen med vores venner. Har vi lyst til at lege med biler, LEGO eller tegne, så tager vi det med ud på vores borde.

Kl. 14.00: Eftermiddagsmaden nyder vi også under overdækket med hinanden.

Kl. 14.30: Vi leger fortsat ude, til vi skal hjem. Indimellem har vi små legegrupper, som på skift leger med hinanden indenfor.

I Troldebo undersøger vi naturen – enten i skoven, ved åen eller på vores naturlegeplads.